Kære medlem af DSMMR,
Vi, i bestyrelsen, havde glædet os meget til vores forårsmøde og generalforsamling den 27. maj 2020 i Århus. Programmet var klart med spændende indlæg omhandlende bl.a. præcision medicin, Kunstig Intelligens og dens anvendelse i radiologien, update i MR sikkerhed og sikker MR skanning af patienter med implantater.
Men nu, hvor hele Danmark er ramt af en storstilet lock-down i forbindelse med coranavirussen, Covid-19, føler vi os nødsaget til, at udskyde både forårsmødet og generalforsamlingen. Vi følger situationen nøje – men vi synes ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening, at melde en ny dato ud. Vi afventer udviklingen af Covid-19 epidemien og vender tilbage, så snart vi vurderer, at det igen er sikkert, at afholde både vores møde og generalforsamling. Bestyrelsen fortsætter indtil næste generalforsamling, hvor der vil være valg af nye bestyrelsesmedlemmer. I mellemtiden, må du meget gerne overveje, om du kunne være interesseret i, at stille op til bestyrelsen eller om du har en kollega, som du gerne vil foreslå.
Vi håber på jeres forståelse og ønsker alt det bedste til alt sundhedsfagligt personale, som bidrager til behandlingen af Covid-19 patienterne.
Hartwig Siebner
På vegne af bestyrelsen